Samværsopgaver

Overvåget og støttet samvær

Hos TORA tilbyder vi at facilitere både overvåget og støttet samvær i tæt samarbejde med kommunerne. Vores opgave er at skabe trygge rammer for barnet og familien – uanset om samværet foregår i vores lokaler eller i hjemmet.

Vi stiller både fagpersonale og fysiske rammer til rådighed, så samværet kan gennemføres med fokus på barnets trivsel og relationen til forældrene. Vores samværskonsulenter har erfaring i at understøtte kontakten på en rolig, struktureret og respektfuld måde.

Støttet samvær jf. Barnets Lov § 104

Her kan kommunen – med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren (og barnet/den unge over 15 år) – beslutte, at en samværskonsulent deltager for at støtte samværet. Konsulenten kan træde frem eller tilbage alt efter behov, og indsatsen har fokus på at styrke relationen og skabe en god ramme omkring kontakten.

Overvåget samvær jf. Barnets Lov § 105

Her træffer kommunens Børne- og Ungeudvalg afgørelse om, at en samværskonsulent skal være til stede under hele samværet. Formålet er at sikre barnets trivsel og beskyttelse. Der udarbejdes samværsrapporter, som giver kommunen et grundlag for videre vurdering.

Søskende- og netværkssamvær jf. Barnets Lov § 103

Vi har erfaring med at facilitere samvær mellem barnet og dets søskende eller øvrige netværk. Her arbejder vores samværskonsulenter særligt med at bevare og styrke relationer, som er vigtige for barnets trivsel og udvikling – altid med tryghed og nærvær som ramme.