Bostøtte

Tora tilbyder bostøtte jf. servicelovens §85.

Bostøtte er et vigtig værktøj til at hjælpe mennesker med en nedsat funktionsevne. Den socialpædagogise støtte er sammensat af en bred en bred vifte af indsatser, som skal hjælpe med at få en hverdag i egen bolig til at fungere bedst muligt.

Hos TORA laver vi altid en individuel støtte. Det betyder, at modtageren af støtten matches med en eller et mindre team af medarbejdere udfra faglige kompetencer, men derudover også med et blik for, at det ofte er afgørende med en grad af tillid eller kemi i relationen mellem bostøtte og modtager.

Vi ved gennem erfaring, at den støtte vi leverer, er afgørende for modtagerens trivsel, derfor er det vigtigt for os, at støtte op gennem et helhedsperspektiv.

Vi er ikke bundet af faste arbejdstider og vi kan derfor tilrettelægge støtteindsatsen, så den er tilpasset den enkeltes behov. Dette betyder, at vi også yder bostøtte om aftenen eller i weekenderne når der er behov for dette.

Hos Tora hjælper vi hele vejen rundt.

Vi støtter op om det der fylder her og nu. Det betyder, at selvom vi arbejder efter mål og delmål, så har vi også blik og forståelse for, at der løbende kan opstå andre behov.

Vi er fleksible og har bred erfaring med tværfaglig og tvæsektoriel kontakt. For os er det derfor naturligt, at understøtte kontakt med andre indstanser, lige fra bestilling af tid ved lægen, til ledsagelse til misbrugsbehandling.

Vi leverer skriftlige statusbeskrivelser og koordinerer netværksmøder, samt deltager i relevante møder i forvaltningsregi.