Familiebehandling og kompenserende støtte

Med udgangspunkt i den enkelte familie

Det er for os helt afgørende for et vellykket familiebehandlings forløb som familien profiterer af, at indsatsens form og de behandlere som arbejder med familien macheter familiens behov og formålet med indsatsen. Det betyder at vores familiebehandlingsforløb tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte familie. Det betyder blandt andet at vi arbejder både aftner og weekender/ferier, ligesom vi både kan komme hjem til familien, have dem med på ture og mødes med dem i vores lokaler.

På samme måde kan familiebehandlings forløbet indeholde et på nogle områder udviklingsorienteret perspektiv, hvor der ses et udviklingspotentiale hos forældrene samt på andre områder være af en mere kompenserende karakter. Denne skelnen mellem at arbejde udviklingsorienteret og kompenserende er for meget vigtig da blandt andet har stor betydning for den måde vi beskrivelser indsatsens effekt, og derfor er nødvendigt for at kunne give et retvisende billede af behov og trivsel i familien.

Familiebehandling

Vi tilbyder kortere eller længerevarende familiebehandlingsforløb, hvor formålet er med udgangspunkt i familiens børn at skabe bedre trivsel og udviklingsmuligheder for alle familiens medlemmer. Dette arbejde foregår hovedsagelig i familiens hjem og kan omfatte alt fra rådgivning og støtte til at skabe rytme og rutiner i hverdagen, til struktur i hjemmet, til opdragelse, til det indbyrdes samspil i familien m.m. Alt efter det konkrete behov og udviklingspotentiale i den enkelte familie kan hele eller dele af forløbet foregå i en familieterapeutiske form hvor der i en struktureret ramme i en fastlagt periode og i fastlagte tidsrum af ca en times varighed, og hvor hele familien deltager. Der kan i denne kontekst arbejdes med den indre dynamik i familien, med børns og voksne oplevelse af deres egen og de andres position i familien og med at udvikle fælles forståelser. Her arbejdes med hele familiens dynamik, og med den indvirkning den har på det enkelte familiemedlem.

Vi vægter meget højt fra start at definerer de konkrete arbejdsområder i et samarbejde med den kommunale sagsbehandler og familien. Dette med et særligt fokus på at finde fælles ”arbejdspunkt” med familien, så alle får ejerskab i behandlingsarbejdet.

Kompenserende støtte i familien

Vi har mange års erfaring med at tilrettelægge og udføre kompenserende indsatser i familier, både i forløb hvor der for en afgrænset periode ydes en kompenserende støtte sideløbende med et ”opkvalificerende” behandlingsforløb indtil familien på egen hånd formår at varetage den fulde omsorg. Ligesom vi i Tora har erfaring med langvarig kompenserende støtte, hvor der arbejdes målrettet kompenserende på områder hvor der ikke vurderes at være stiltrækket udviklings potentiale.

Et kompenserende forløb hos os planlægges i et tæt samarbejde med foranstaltende myndighed og familien, samt eventuelle øvrige aktører som skoler og daginstitutioner.Vi anser familien for at være en sammenhængende helhed, hvis trivsel er afhængig af hvert enkelt familiemedlems trivsel. En kompenserende indsats hos os er således ofte sammensat af forskellige fagligheder med udgangspunkt i de behandlings-/støttebehov, der ses i familien. Konkret tager arbejdet udgangspunkt i familiens aktuelle situation, hvorfor det kan foregå på alle dage og på forskellige tider af døgnet.